C-prøve åben klasse på Sonnerupgård

En flot dag med masser af sol. En c-prøve lagt af Joe Christensen, der manglede ikke udfordringer – skønt. I åben klasse skulle der 3 hunde op ad gangen. Det gik faktisk rigtig fint, men ved vandet blev det for meget at sidde lige ved siden af en “kollega” som skulle apportere en due. Dina måtte af sted, jeg fik stoppet hende, men da “kollegaen” fik kommandoen Apport, var Dina sikker på det var til hende. Afsted mod vandet sammen med den anden hund. Jeg fik dog stoppet hende der og kaldt hende hjem. Heldigvis fik den anden hund sin fugl. Vi har ikke  fået genopfrisket aflevering fra vand i år, derfor blev det også til en fugl på jorden – øv. Hendes fortrin og stoplydighed (på mindst 100m over vand) blev belønnet – så alt i alt rakte det til en 3. præmie. Tak til prøvelægger, dommer og hjælpere for en udfordrende prøve. Vi ved hvor skoen trykker 🙂

sonnerupg

WT prøve på Bregentved Gods 18. april 2016

Første gang til WT prøve – spændende. Hun var faktisk super cool hele dagen, men på når vi skulle arbejde. Vi startede med fri ved fod – ikke vores favorit når der er gang i den. Det gik ok (12 point), markering på vand lige ud og hjem, men en lidt bøvlet aflevering (16 point), derefter to poster med enkeltmarkering lige ud og hjem 2×20 point. Nu manglede vi kun en post. Det var en post med tramp, altså for kaster og skytte. Der blev affyret to skud før dummyen blev kastet. Dina blev siddende til dummyen lå stille, så blev det for meget. Hun sprang frem og jeg måtte stoppe hende med et NEJ. Hun fløj tilbage på plads og ventede tålmodige til der blev sagt Apport. Men for sent – det tæller som en knaldapportering når fører skal gribe ind altså det frygtede 0. Men alt i alt en dejlig dag, fuld af oplevelser med gode hundevenner. Vi kommer stærkt igen 🙂

Bregentved

Hvalpeplaner

Nu har vi været nede og besøge den hanhund, som vi gerne vil have som far til vores første kuld hvalpe på Dina. Hanhunden hedder Molshøj´s Calloway, til daglig Maison.streaming Guardians 2017 film

Maison, den flotte fyr

Maison og Dina