Hanhunden til vores første kuld, Molshøj´s Calloway til daglig Maison, se mere på http://www.molshoj.dk/6397008
Hvalpene er avlet efter Dansk retriever klubs og DKK´s avlsanbefalinger – læs mere på http://www.labrador-retriever.dk/side.asp?ID=26963
Forventet fødsel start oktober og kan flytte hjemmefra omkring 1. december 2016 – ved interesse i en hvalp ring endelig på tlf. 25 54 32 01
Den 3. juli var vi til B-prøve i region midtsjælland. En super fin prøve med gode udfordringer. Der var to hunde oppe ad gangen og vi startede med lineføring og fri ved fod, ikke optimalt for os. Hun var utrolig rolig hele dagen, men tændte på at vi var to hunde oppe ad gangen. Vi fik en super enkelt markering i åbent terræn. Intet problem, lige ud og hjem. Dobbelt markering , første lige ud og hjem. Desværre havde hun ikke set at den anden landede på vand, så jeg måtte dirigere hende ud på vandet. Men super stoplydig på ca. 100 m, dejligt. Vi fik fuglen. Dirigering lå rimeligt snævert på markeringerne, men hun tog retningen helt perfekt. Desværre formåede jeg ikke at holde hende helt snævert i området, men vi fik fuglen hjem. Frit søg gik fint, og blishønsene var ikke et problem, hun hentede to. Hun formåede dog ikke at komme helt ud til baglinjen. Og efter at have hentet 5 stykker vildt og en hel dag på prøven var hun træt. Alt i alt rakte det til en 2.præmie. Jeg er super tilfreds med hende, vi øver videre på fri ved fod og jeg må blive bedre til at føre hende på prøver ??
Vi var til udstilling i Næstved den 4. Juni 2016 og Dina fik Very Good, juhuu. Hun fik en super flot kritik ligesom til juleudstillingen i Næstved, hvor den endelige bedømmelse dog var noget uforståelig. Dejligt med en dommer som sætter pris på en arbejdshund, som ikke er for tyk :-).
Så er der masser af billeder fra vores træningstur til Sjöön i Sverige. Se på jagtkammeraten.dk under galleri
film online streaming
Super træning på vand i eftermiddag. I vand-på land- i vand igen – på land efter dummyer og så tilbage og aflevere.
Så er vi landet ved Sjøøn i Sverige. Vi har fået en skøn hytte med den fedeste udsigt. Her er RO og super træningsfaciliteter. Vi har trænet 2 1/2 times dirigeringen i dag ??
Tak for en super træning til Rolf og Bo. God sværhedsgrad og super distraktioner b.la. en “løbende hare”.
Træning i Høvelte hos Rolf Andersen
En flot dag med masser af sol. En c-prøve lagt af Joe Christensen, der manglede ikke udfordringer – skønt. I åben klasse skulle der 3 hunde op ad gangen. Det gik faktisk rigtig fint, men ved vandet blev det for meget at sidde lige ved siden af en “kollega” som skulle apportere en due. Dina måtte af sted, jeg fik stoppet hende, men da “kollegaen” fik kommandoen Apport, var Dina sikker på det var til hende. Afsted mod vandet sammen med den anden hund. Jeg fik dog stoppet hende der og kaldt hende hjem. Heldigvis fik den anden hund sin fugl. Vi har ikke fået genopfrisket aflevering fra vand i år, derfor blev det også til en fugl på jorden – øv. Hendes fortrin og stoplydighed (på mindst 100m over vand) blev belønnet – så alt i alt rakte det til en 3. præmie. Tak til prøvelægger, dommer og hjælpere for en udfordrende prøve. Vi ved hvor skoen trykker 🙂
Første gang til WT prøve – spændende. Hun var faktisk super cool hele dagen, men på når vi skulle arbejde. Vi startede med fri ved fod – ikke vores favorit når der er gang i den. Det gik ok (12 point), markering på vand lige ud og hjem, men en lidt bøvlet aflevering (16 point), derefter to poster med enkeltmarkering lige ud og hjem 2×20 point. Nu manglede vi kun en post. Det var en post med tramp, altså for kaster og skytte. Der blev affyret to skud før dummyen blev kastet. Dina blev siddende til dummyen lå stille, så blev det for meget. Hun sprang frem og jeg måtte stoppe hende med et NEJ. Hun fløj tilbage på plads og ventede tålmodige til der blev sagt Apport. Men for sent – det tæller som en knaldapportering når fører skal gribe ind altså det frygtede 0. Men alt i alt en dejlig dag, fuld af oplevelser med gode hundevenner. Vi kommer stærkt igen 🙂
Follow my blog with Bloglovin